Vi forventer

”Kvinder og mænd søges til en farlig rejse - med lav løn, bidende kulde og lange måneder i fuldstændig mørke og i konstant fare. Sikker hjemrejse betvivles”

Sådan lød Antarktis forskeren Shackeltons overskrift til annoncen, hvori han i et af Londons dagblade søgte ekspeditionsdeltagere.

Vi forventer, at du har en solid erhvervserfaring, har gennemført en videregående uddannelse eller tilsvarende og desuden har et godt kendskab til engelsk.

Andre forudsætninger, udover dine faglige kvalifikationer, er:

  • Motivation og gennemslagskraft
  • Fleksibilitet
  • Nysgerrighed og god indlæringsevne
  • Resultatorientering
  • Social kompetence
Motivation
Dine forretningsevner er, kombineret med viljen til at præstere, basis for en målbevidst, konsekvent og selvstændig indsats til gavn for vores kunder.

Fleksibilitet
Du er åben for ny information og har evnen til at stille kritiske spørgsmål. Du ser forandringer som en mulighed og ikke som en trussel.

Nysgerrighed og indlæringsevne
Du har evnen og lysten til at lære om nye forretningsområder, og er i stand til hurtigt at tilegne dig ny viden og færdigheder, nødvendige for at kunne møde vore kunders behov.

Resultatorientering
Du har den nødvendige indre trang til innovation og stadig forbedring af egen indsats.

Social kompetence
Du er åben overfor andre personer og andre løsninger, og gode kontakt- og kommunikationsevner hjælper dig til at håndtere og overvinde konflikter.